Torskegilde - på den gode måde
Faxe Borger- og Erhvervsforening inviterer til deres hyggelige og traditionsrige torskegilde.

Torskegilde - på den gode måde

Tirsdag 24. januar 2023 kl. 11:47

Faxe Borger- og Erhvervsforening inviterer til foreningens populære torskegilde torsdag den 23. februar kl. 18.30 i Faxe Hallen.
Her er der mulighed for en rigtig hyggelig aften sammen med foreningens medlemmer. Der startes med spisning klokken 18.30, og her er det naturligvis friskfanget torsk der er på menuen, men bare rolig - er du ikke til torsk, er der mulighed for at få en god bøf i stedet.

Torskegilde - hvad er det nu det er? I “gamle” dage, blev det kaldt torskegilde, når man blev indkaldt til et møde med skattevæsenet, der mente at der sikkert var noget man havde “glemt” at opgive som indtægt, og så måtte man stå skoleret, og forsøge at overbevise etaten om sin uskyld.

Hvorfor det lige er blevet kaldt torskegilde, er der lidt usikkerhed om, men det antages at udtrykket stammer fra at man har været en torsk - og gjort noget der er blevet opdaget...

Det koster kun 225 kr. at være med til Faxe Borger- og Erhvervsforenings hyggelige torskegilde, og i prisen er der inkluderet en øl eller vand. Man skal tilmelde sig senest lørdag den 18. februar til Kim “Busser” Johansen på telefon 2926 8160.
© Copyright 2023 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Redaktion

Desktop version