Inspirationsmøde om digital markedsføring
Business Faxe er en af arrangørerne ved inspirationsmødet.

Inspirationsmøde om digital markedsføring

Lørdag 1. oktober 2022 kl. 15:45

Digital markedsføring er omdrejningspunktet for inspirationsmøde.
Faxe: Lokale virksomheder og iværksættere inviteres til gratis inspirationsmøde om digital markedsføring torsdag den 6. oktober klokken 14.30–17 hos Danhostel Faxe, Østervej 4, Faxe.

Det er Business Faxe, Stevns Erhvervsråd og Sparringspartnerne, som står for arrangementet, og på programmet vil være en bred pallette af foredragsholdere, som alle vil fortælle om deres brug af digital markedsføring.

Man kan opleve Finn Gilling, der giver en generel introduktion til sociale medier blandt andet med fokus på, hvordan man som virksomhed kan bruge Facebook.

Dernæst vil Hugo Rosenstand fra Rosenstand Creative fortælle om brugen af video i markedsføringen.

Siden vil Kim Poulsen, direktør i KS Tree Care ApS, give deltagere god inspiration, når Kim fortæller om deres udvikling fra analog til digital markedsføring og de gode resultater, det har skabt.

Advokat Torsten Hylleberg, der er partner hos Lund Elmer Sandager Advokater, vil fortælle om de faldgruber, man skal være opmærksom på ved online markedsføring.

Som en af initiativtagerne vil Sparringspartnerne afslutte med en introduktion til, hvordan man som virksomhed kan få et gratis sparringsforløb og få hjælp og vejledning til eksempelvis forretningsudvikling, strategi og øget vækst.

Tilmelding finder sted på Your text to link....
© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Redaktion

Desktop version