Venner gennem 70 år
Palle Lauritsen Ulrich (t.v.) og Hans-Willy Bautz har kendt hinanden i 70 år og tog på nostalgitur til Store-Heddinge. De blev fotograferet på Frøslevvej, hvor de i 1952 som seksårige lærte hinanden at kende. Huset til højre er Palle Lauritsen Ulrichs barndomshjem, mens huset i baggrunden tilhørte Hans-Willy Bautz' mormor. Husene fremstod tidligere

Venner gennem 70 år

Torsdag 11. august 2022 kl. 15:45

Hans-Willy Bautz skrive om sit venskab gennem 70 år.
Store-Heddinge/Haslev/Lov: Venskabet tog sin begyndelse den 12. august 1952, da Hans-Willy Bautz fra Haslev var på ferie hos sin mormor, Ingeborg Olsen, overassistent på politikontoret i Store-Heddinge og med bopæl i byen.

Netop den dag fyldte han seks år. Af mormoderen havde han fået en fin Tekno-lastbil, som han kørte med på muren til den kælder, der var starten på mormoderens hus på Frøslevvej 7.

Mens han legede, talte Ingeborg Olsen med naboen, Ruth Lauritsen, som i nummer 9 drev et fjerrenseri. Da naboen havde en søn, Palle, der var jævnaldrende med fødselaren, mente hun, at de to vel nok kunne lege sammen.

Og det kunne de godt, hvormed kimen til et årelangt venskab blev lagt. Den 12. august i år kunne Palle Lauritsen Ulrich, nu bosiddende i Lov ved Næstved, og Hans-Willy Bautz fra Haslev fejre 70-års jubilæum som venner.

Venskab på afstand

Begge giver de til avisen udtryk for, at det er fantastisk, at de har bevaret kontakten og dermed venskabet gennem de mange år.

Palle Lauritsen Ulrich blev udlært som elektriker hos „Strøm“ i Store-Heddinge. Udsendt af Mellemfolkeligt Samvirke arbejdede han to år som faglærer i Zambia, hvorefter han tog installatøreksamen i Danmark, for atter at vende næsen mod Afrika, hvor han som installatør arbejdede i et stålvalseværk ved Johannesburg.

Atter tilbage i Danmark fik han hyre hos Mærsk, hvor han først sejlede med tankskibe – oliekander, som søfolkene kaldte dem. Derefter på containerskibe – og altid som elektriker. Med undtagelse af New Zealand har han så at sige været i samtlige lande, der har en kystlinje.

I 1983 lærte han sin hustru Lene Valija Ulrich at kende gennem en kontaktannonce. De blev gift i 1984, hvor sømanden blev bonusfar til to piger. Som 62-årig lod Palle Lauritsen Ulrich sig pensionere.

Sammen med hustruen boede han i Strøby Egede indtil huset og haven, der lå ud til Køge Bugt, blev for meget for dem. De flyttede til en nedlagt landejendom i Lov, hvor de nyder pensionistlivet med hyppige besøg hos døtrene og børnebørnene, der alle også gerne kommer en tur til Lov.

Hans-Willy Bautz blev handelsuddannet hos Ford i Haslev og arbejdede i bilbranchen frem til 1981, hvor han i sin fritid med bopæl i Haslev var begyndt at udgive turistaviser på dansk, tysk og engelsk.

I 1968 var han blevet gift med Lilly Jensen, med hvem han har sønnen Michael, der er bosiddende i Sandved. Børnebørnene bor i Eskilstrup og Nykøbing Falster.

Turistaviserne førte ham til Tyskland, hvor han begyndte at arbejde i 1984, først med udgivelse af turistaviser, fra 1990 som udgiver af en lokal ugeavis, som han også var redaktør af. Den 2. januar 2012 døde hustruen Lilly af en ondartet hjernetumor.

En blodprop i hjernen gjorde i 2014 Hans-Willy Bautz så gangbesværet og dermed uarbejdsdygtig, så han måtte opgive ugeavisen. Han flyttede tilbage til fødebyen Haslev, hvor han bor i et rækkehus.

Foruden at være pensionist skriver han af og til avisartikler. Han har i Tyskland fået udgivet to bøger med fortællinger og to krimier. I Danmark er det blevet til seks voksenkrimier og en børnekrimi.

Netop nu skriver han på en Lolland-Falsterkrimi og har også en Horsenskrimi i støbeskeen. Han tager også ud og holder foredrag om sit liv og sit forfatterskab.

Uagtet at venskabsjubilarerne altså har været meget omkring, så har de haft kontakt med hinanden. Palle Lauritsen Ulrich har alle dage været en flittig brev- og senere mailskriver.

Mangfoldige er de breve, som vennen har modtaget ude fra den store verden. Der gik naturligvis også breve den anden vej. Således holdt de kontakten trods stor geografisk afstand. Nu holdes kontakten vedlige med mails, telefonsamtaler og gensidige besøg. Det seneste møde fandt sted ved en frokost i Haslev, hvor de to ældre herrer tænkte tilbage i tiden med det ofte stillede spørgsmål: „Kan du huske?“

Skarnsstreger

En oplevelse fra barndommen i Store-Heddinge står tydeligt mejslet i hukommelsen hos dem begge. På en mark, som tilhørte gården Louisenborg, var der en stor halmstak ved jernbanen på Frøslevvej.
De to knægte hev halmknipper ud af stakken for at danne gange, som de kunne kravle igennem, hvilket i sig selv var et risikabelt foretagende, eftersom stakken jo kunne kollapse. Det indser de i dag.

Alt imens de „arbejdede“, kom forpagteren af Louisenborg kørende i sin jeep. Han skulle lige have fat i de knægte, der lavede den slags skarnsstreger.

Imidlertid nåede de at flygte over jernbanen og ind på en mark bag haverne til husene på Frøslevvej. Det gik så hurtigt, at Hans-Willy rendte mellem benene på en græssende ko. Det syn glemmer Palle aldrig.

De kom altså ad bagvejen op til Palles forældres hus. Ruth Lauritsen kunne ikke forstå, hvorfor drengene ubetinget skulle skifte tøj, inden de skulle dele aviser ud.

- Det var da for ikke at blive genkendte, for forpagteren drønede op og ned ad Frøslevvej for at fange de formastelige. Men det fortalte vi selvfølgelig ikke min mor, siger Palle Lauritsen Ulrich med et grin.

Ofte enten gik eller cyklede de ud til Stevns Klint ved Højerup. På tilbagevejen lod de sig engang friste af ærter på en forsøgsmark. De forsynede sig og spiste af dem, indtil de så et skilt med dødningehoved og teksten, at de var sprøjtet med bladan. Der blev spyttet, hostet og harket. De var bange for at dø.

Skebideren

Palle Lauritsen Ulrichs far, Otto Lauritsen, var noget af en tusindkunstner. Foruden at være avisen „Socialdemokratens“ redaktør på Stevns, duplikerede og senere trykte han forskellige skrifter i sit lille trykkeri i huset.

Han var også måleraflæser, først for byens gasværk, senere for SEAS. Hans arbejde gjorde, at han var hjemme til spisetiderne. Lige så meget, som Hans-Willy boede hos sin mormor i ferierne, lige så meget boede han også hos familien Lauritsen, hvor han også spiste med ved måltiderne.

Palle husker, at var der noget, hans far kunne fare i flint over, så var det, når han Hans-Willy spiste noget med ske. Han bed nemlig larmende i skeen.

„Nu holder du fand'me op med det dér,“ kom det irriteret fra Otto Lauritsen. Hans-Willy har siden lagt den dårlige vane af.

Pistol og tyskerhjelm

De to venner legede også med andre drenge, nemlig Helge, søn af ledvogteren på Frøslevvej, og Finn, feriedreng på Elizabethsvej og barnebarn af farvehandler Krause.

De tog alle fire af og til i Anlægget ved vandtårnet. En af gangene med en tysk pistol fra besættelsestiden. En af dem var også iført en tyskerhjelm.

Begge dele havde Otto Lauritsen givet drengene lov til at lege med. De havde meget sjov ud af med pistolskæftet at banke hinanden i hovedet. Vel at mærke, når hjelmen beskyttede det. Det gav en herlig rungende lyd inde i hovedet, fortæller Palle og Hans-Willy i munden på hinanden.

En dag, da de medbringende pistol og hjelm var på vej tilbage til Frøslevvej, blev de standset af politibetjent Wulff. Han ville meget gerne se pistolen og have at vide, hvor de havde den fra. Han kunne dog hurtigt konstatere, at der ikke var noget magasin i den og at slagstiften var fjernet. De fik pistolen tilbage med en formaning om ikke at gå rundt og vifte med den.

Ungdomstiden

Under et af Palles besøg i Haslev, hvortil han var kommet cyklende, blev de to drenge enige om at cykle en tur til Kalundborg og besøge noget af Palles familie.

Det blev en fin dagcykeltur på omkring 200 kilometer. Undervejs blev Hans-Willy angrebet af en hund, men til al held havde han en såkaldt hundeproppistol i lommen, som han fyrede af mod hunden. Den satte straks alle fire poter i asfalten, drejede om og luskede slukøret væk. Det fik smilet frem hos de to cyklister.

Tiden gik og de to drenge blev teenagere. Palle Lauritsen Ulrich interesserede sig for tidens musik, som blev kaldt for pigtrådsmusik.

Han spillede guitar i et band med navnet „Widow Makers“ og optrådte også med bandet i „Club Dynamite“ på Hotel Stevns, hvor der hyppigt blev afholdt pigtrådsballer, som Hans-Willy Bautz også deltog i – ikke så meget på grund af musikken, men mere for at drikke øl og flirte.

uren fra Haslev til Store-Heddinge foregik på knallert med overnatning hos Palle.

Ved et af Palles besøg i Haslev, drog de to gutter midt om natten på spøgelsesjagt i Gisselfeld Park. Dog uden fangst!

Da de havde fået kørekort og en af Hans-Willys gode venner i Haslev, Ole Sten, havde fået bil, kørte de sammen ned til nogle af Hans-Willys venner i Tyskland. Det var noget af en tur i en gammel Ford Popular, der på hjemturen var ved at tabe dynamoen.

Når venskabsjubilarerne mødes næste gang, dukker der sikkert yderligere erindringer op.

Af Hans-Willy Bautz
© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Redaktion

Desktop version