Vellykket håndboldskole
Team Faxe Håndbold havde 58 unge til håndboldskole. Privat foto

Vellykket håndboldskole

Fredag 5. august 2022 kl. 15:13

Team Faxe Håndbold havde 58 unge til håndboldskole.
Haslev: I uge 31 holdt Team Faxe Håndbold håndboldskole for 58 unge mennesker, hvoraf de 28 overnattede i Haslevhallen.

- Der blev trænet en masse håndbold, og det var trænere udefra og nogle af klubbens egne trænere, som stod for de forskellige træningspas, fortæller Else Jensen fra klubben.

Ind imellem var der også andre træningspas, tur i svømmehallen, strandhåndbold, yoga, trænerkursus for de ældste spillere og leg med “bumper balls”.

Fredag den 5. august blev der spillet en masse kampe og alle var godt trætte, da håndboldskolen sluttede, og fyldt op med en masse gode oplevelser.

- Jeg tror, at weekenden er blevet brugt til at slappe af i, inden skolen kaldte i mandags. Tak til alle deltagere for en super dejlig håndboldskole, siger Else Jensen med begejstring i stemmen.

De frivillige serverede morgenmad, frugt, multibar og saftevand formiddag og eftermiddag, frokost og aftensmad.

- Klubben er meget taknemmelig for de frivilliges arbejde og er taknemmelig for støtten til sponsorerne, som var: Danske Bank, Faxe Kommune, Rema 1000 Rønnede, SuperBrugsen i Karise, Royal Unibrew, Sportigan Rønnede SJEB og Karise Bageri, erklærer Else Jensen.
© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Redaktion

Desktop version