Vores land, vores regler
Nickolei Granell. Privat foto

Vores land, vores regler

Tirsdag 19. juli 2022 kl. 10:05

Indlæg af: Nickolei Granell, DF. Adressen er hemmelig, men redaktionen bekendt.
Dansk Folkeparti har relanceret trøjen, som Føtex trak tilbage efter en enkelt klage. ”Tak til Føtex og til den politiske korrekthed for den gode idé”.

I begyndelsen af juni pillede supermarkedskæden Føtex en t-shirt med teksten “Fars hus, fars regler” ned fra hylderne.

En enkelt kunde havde på Facebook klaget over budskabet, som vedkommende fandt nedsættende overfor kvinder. Derefter reagerede Føtex prompte: Trøjen blev fjernet, så Føtex og ejeren Salling Group kunne ikke længere beskyldes for at krænke.

Men nu er trøjen tilbage. DF har nemlig lanceret kampagnen “Det er okay at være almindelig” på Folkemødet, og i den anledning var det oplagt at lade sig inspirere af historien fra Føtex.

DF-kampagnen handler nemlig netop om det krænkelseshysteri, som partiet vil gøre op med.

Budskabet på DF’s trøje er dog tvistet en lille smule. Det er inspireret af partiets politik og lyder: “Vores land, vores regler”.

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Redaktion

Desktop version