Krigen bliver også dyr for Danmark

Tirsdag 12. juli 2022 kl. 13:18

Krigen bliver også dyr for Danmark
Indlæg af:
Steen Petersen,
Næstformand i DF Faxe
Jernbanegade 23 E
4690 Haslev

Det er mere tydeligt end nogensinde, at der kun er en farbar politik fremover, nemlig at få fred mellem Ukraine og Rusland, hvor der skal tages hensyn til begge parter, og hvor NATO skal holde op med at presse Ukraine og Rusland til at forlænge krigen i årevis.

FRED
Hverken Rusland eller Ukraine kan nå længere, og må derfor søge et kompromis. Rusland må opgive at erobre hele landet, men må nøjes med at erobre Donbas og Krim. Det besluttede Ukraines 12 mio. russiske indbyggere allerede at gøre i 2014.
Der har været en reel borgerkrig mellem ukrainere og russere i Donbas siden 2014, og Rusland har allerede annekteret Krim i Rusland.

NATO
Der er ingen fornuft i, at NATO og USA bliver ved med at pumpe Ukraine fuld af flere og flere våben, og jeg advarer imod, at NATO ‘ s politikere fortsætter og fortsætter i årevis for at besejre Rusland. Hvis det sker, er der en stor fare for, at krigen eskalerer - måske med atomvåben.

LAD DE TO FOLKESLAG GÅ HVER TIL SIT
Lad Ukrainere og Russere leve hver for sig. Del landet. De har hver deres stykke. Det er vanvittigt at tvinge 2 folkeslag til at leve sammen, når de ikke vil. Russerne udgør ca. 20-25 pct. af befolkningen, lad dem slippe for at komme under ukrainsk styre. Lad også ukrainerne slippe for at komme under russisk styre.

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Redaktion

Desktop version