BON(G), BON(G) LAND I Filippinerne...

Onsdag 25. maj 2022 kl. 08:33

BON(G), BON(G) LAND I Filippinerne...
Aksel Wolter leverer Verdens Gang
Verdens Gang: Eller Marcos’ fortælling om sig selv, som det nødvendige lys i mørket for de fattige filippinere...
Det var med stor undren, at jeg læste, at Imelda og Ferdinand Marcos´ søn, Ferdinand Marcos Jr, med kælenavnet “Bong Bong“, 36 år efter faderens fald i Filippinerne, er blevet valgt til præsident.
Faderen Ferdinand Marcos var præsident i øriget fra 1965 til 1986 og blev kendt for enorm korruption, brutalitet og misbrug af nationens penge.

Som en anden Jacqueline Kennedy omgikkedes den unge fashionable filippinske præsidentfrue, Imelda, med kendisser og statsoverhoveder, blandt andre; Trump, Gaddafi, Saddam Hussein og Nixon.

Imelda Marcos pengemisbrug til luksus var enormt. Da hun efter en tur i Afrika ønskede sig en dyrepark, fjernede man alle 254 familier fra øen Calaluit, og satte blandt andet giraffer og zebraer ud på øen.
Fra 1973 til 1981 var der militær undtagelsestilstand i Filippinerne. Der blev tortureret med rund hånd, og 3.200 mennesker blev dræbt. Imelda Marcos erindring om den tid? Det var hendes ægtemands bedste år.

Efter mordet på oppositionslederen Benigno Aquino jr. i 1983 voksede modstanden i øriget, og i 1986 tvang folkets revolution Marcos-parret til at flygte fra landet. Præsidentpaladset blev stormet og Imelda Marcos’ nu så legendariske 3000 par sko, blev fundet. Selv smuglede præsidentfruen diamanter ud i bleer. Efter kort tids eksil på Hawaii, døde Ferdinand Marcos.

Hjemme efterlod de sig 170 anklager om korruption, og et anslået underslæb på fem til ti milliarder dollars, som de havde flyttet ud af landet.

Kærlighed og moderskab...
Imeldas retfærdiggørelse af underslæbet skete gennem en syg fortolkning af kærlighed og moderskab. Hun anerkendte, at forbruget var ekstravagant, men forklarer, at det skyldes, at hendes kærlighed til filippinerne er ekstravagant. »Det er moderlighedens ånd,« sagde hun.

Her kunne - og burde - historien om enkefru Marcos slutte. Men i 1989 vendte hun hjem, og skaffede sig politisk magt. I Imeldas’ selvfortælling er hun det nødvendige lys i mørket for de ludfattige filippinere. Hun uddeler altid små sedler, friske fra pengepressen, når hun møder fattige landsmænd.

Imelda Marcos formår at sælge drømme og hypnotisere med sin berømmelse. Det er en del af det blændværk, der har banet vejen for sønnen, Ferdinand Marcos Jr valgsejr.

Det politiske klima i Filippinerne lider under indavl. Ferdinand Marcos afløstes som præsident af Corazon Aquino 1986 - 92, Fidel Ramos 1992-98, Joseph Estrada 1998 - 2001, Gloria Macapagal- Arroyo 2001-10, Benigno Aquino III, 2010-16 og Rudrigo Duterte, 2016.

Forfatningen forbyder en præsident at stille op til en anden periode. Den Internationale Straffedomstol i Haag (ICC) har indledt en efterforskning af Dutertes såkaldte »krig mod narkotika,« som har kostet tusindvis af mennesker livet.

Hvor Marcos gik efter politiske modstandere, og praktisk talt alle, der kunne beskyldes for at være kommunister, valgte Duterte narkomaner og småkriminelle som sine syndebukke. Siden han overtog præsidentembedet, blev der blevet dræbt knap 5.000 mennesker af politistyrker og en blanding af dødspatruljer og selvtægtsgrupper.

Duterte har herved overgået sin forgænger, Marcos, i antallet af dræbte. Hertil er tusindvis blevet smidt bag tremmer i stadigt mere overfyldte fængsler. Statslig vold og tilsidesættelse af retssystemet har genfundet sin plads i det filippinske styre. En undertrykkende tradition fortsatte, og fattigdommen var og er stadig udbredt i landet.

Fattigdom har medført, at en masse unge filippinske kvinder arbejder som au pair piger overalt i verden, og dermed holder deres familier hjemme i live ved at sende penge hjem.

Ligegyldigt hvilket land disse kvinder kommer til, er der et netværk af andre landsmænds/kvinder, der er klar til at tage imod dem og hjælpe dem til rette. De mødes i kirken og i parken om søndagen, når de har fri. Omkring 80 % af befolkningen tilhører den romersk-katolske kirke.

De udenlandske filippinere tager på udflugter sammen, og bibeholder dermed en tilknytning til deres kultur, samtidig med at de ugentligt er i kontakt med deres familier hjemme i Filippinerne. De kvinder er utroligt flittige og tilpasningsdygtige, og mange af dem vender aldrig tilbage til Filippinerne , men ender med at bosætte sig i deres nye land, og lære dets sprog og kultur, side om side med deres egen. Deres bidrag til Filippinernes økonomi er af uvurderlig betydning

I Danmark kender vi utroligt lidt til det store ørige, Filippinerne.
Læreren på skolen i Nordsjælland trækker verdenskortet ned og spørger klassen: “ Hvor ligger Philipinerne?” Den kvikke Emmanuel Knud svarer: “ Hjemme hos os ligger de nede i kælderen!”

Af Aksel Wolter
© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Redaktion

Desktop version