Man tænker mange penge
Charlotte Eiberg. Privat foto

Man tænker mange penge

Tirsdag 15. marts 2022 kl. 14:35

Indlæg af: Charlotte Eiberg, Nordskovvej 36
4690 Haslev
Social-og sundhedsassistent, tillidsrepræsentant FOA København.

Det er jo fantastisk, at Faxe Kommune har fået 10,8 millioner fra puljemidler til 2022 0g 2023.

Der var 69 kommuner, som søgte og 25 kommuner fik bevilliget penge, og her er Faxe Kommune med.

Hvad skal de så bruges til?

De skal bruges til videreudvikling af de selvstyrende teams i hjemmeplejen, hvor der skal ansættes en projektleder, en implementeringskonsulent, tre medarbejdere med sygefaglig bagrund samt frikøb af medarbejdeer i visitationen og i HR-afdelingen.

Desuden skal der indkøbes tablet og møbler til de nye distrikter.

Der skal ansættes nye medarbejdere, gives kursus til medarbejderne og ledere samt holdes borgermøder og arbejdsmøder.

Endelig skal der nedsættes en styregruppe med ledere og medarbejdere.

På kommunes hjemmeside kan man se mere uddybende referat af byrådsmødet den 24. februar.

Men, hvor er de penge, 100.000 kroner, til personalegoder, der blev bevilliget sidste efterår? Er de syltet? Medarbejderne venter stadigvæk.

Har man en strategi for rekruttering og fastholdelse af personale? Ellers er det lige fedt med små teams og kontinuitet, for så bliver det vikarer, som fylder de manglende stillinger.

Her kommer vi ikke ude om lokalløn, hvor Faxe Kommune ligger blandt de fem dårligste på landsplan. Her kunne man få lavet jobprofiler på alle medarbejdere og arbejde med og lønsætte ud fra dem.

Med de prisstigninger vi ser i øjeblikket, er det høj aktuelt, ellers smutter medarbejderne for at få en bedre løn til et andet sted, for at få økonomien til og hænge sammen.

Desuden har KL haft et krav om, at alle kommuner skal udarbejde en uddannelsesstrategi.

Vi er langt bagud i Faxe Kommune. Mange steder er man i fuld gang med strategier omkring fastholdelse, uddannelse, tiltrækning, rekruttering og opkvalificering inden for skole, dagtilbud og ældreområdet.

Faxe Kommune må arbejde hurtigt, ellers blive vi smidt af vognen og stå med mangel på medarbejdere og ingen medarbejdere, ingen kvalitet på skole, dagtilbud eller ældrepleje.

Det er en langsigtet strategi, der skal laves og ikke hurtige puljemidler, som kan blive som og tisse i bukserne: Det varmer kortvarigt, men så bliver det koldt.

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Redaktion

Desktop version