Julehjælp til kirkerne
Faxe Rotary uddelte 2.500 kroner til hver af de fem kirke, Faxe, Hylleholt, Dalby, Kongsted og Ulse/Øster/Vester Egede. På billedet ses repræsentanter fra kirkerne sammen med præsidenten for Rotary Faxe, Niels Bjarup (tv.). Foto: Peer Rasmussen

Julehjælp til kirkerne

Fredag 26. november 2021 kl. 11:07

Faxe Rotary har uddelt julehjælp til kirkerne
Faxe: Ved en lille sammenkomst i Faxe Kirke overrakte Faxe Rotary 2.500 kroner til kirkerne i Ulse, Vester Egede, Øster Egede, Kongsted, Dalby, Hylleholt og Faxe.

Pengene til kirkerne er øremærket til julehjælp, og normalt kommer pengene til julehjælpen i hus via Faxe Rotarys julekoncert, men sådan er det ikke år:

– På grund af coronaen har der jo ikke været julekoncert, så vi har taget de fem gange 2.500 kroner af vores kasse. Julekoncerten har været flyttet flere gange, men nu er den planlagt til 13. marts klokken 15 2022 i Faxe Kirke. Her kommer Stig Rossen og synger. Vi håber meget, at koncerten kan blive gennemført. Vi vil jo gerne uddele penge igen, fortalte Knud Olsgaard, der er kasserer i Faxe Rotary.

Gøre en forskel lokalt

I sin tale til repræsentanter for kirkerne, sagde præsidenten for Faxe Rotary, Niels Bjarup, blandt andet:

– For vores klub er det vigtig, at vi kan være med til at gøre en forskel lokalt. Her har vi tidligere og også igen i år valgt, at de lokale kirkers julehjælp er en fornuftig måde at hjælpe på.

– Klubben har i flere år holdt en julekoncert, hvor overskud herfra er delt ud. Grundet corona-situationen her det desværre ikke været muligt at afvikle denne koncert, hverken sidste år eller dette år. Derfor har vi ikke så mange midler at gøre med, men vi håber, at I vil være taknemmelig med et mindre beløb i forhold til slet ingen, sagde Niels Bjarup videre, inden han overrakte hver kirke en check på 2.500 kroner til hver af kirkerne.

Kirkerne takkede for pengene til julehjælpen fra Rotary, og fortalte lidt om, hvordan man søger om julehjælp og hvordan de agter at bruge pengene.

Rotary

Rotary er en international medlemsorganisation, bestående af mennesker, som har fokus på at forbedre samfundet og gøre livet bedre for andre mennesker verden over.

Organisationen er samtidig et tværfagligt netværk med medlemmer i mange professioner. Hyppige møder giver tætte relationer, som skaber gode venskaber, lokalt såvel som internationalt.
Der er klubber i næsten alle lande.

Man kan læse mere på https://www.rotary.dk/clubs/faxe.

Af Peer Rasmussen

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Redaktion

Desktop version