Rockband på scenen

Tirsdag 19. oktober 2021 kl. 15:47

Passion Orange gav koncert i B&W.
Haslev: Lørdag d. 16. oktober 2021, ved 21-tiden, gik rockbandet Passion Orange på scenen i B&W Live.

Der var varmet op til fest; øl og vand var koldt, kaffen var varm og forventningerne høje. Da bandet gik på scenen, var der en kort præsentation af, hvem bandet var og hvor det kom fra.

Det viste sig at være Vanløse (af alle steder), og direkte adspurgt, og lidt undrende, svarede forsangeren Henrik Søgaard, at den første livekoncert han havde været til var - vist nok - Kim Larsen på Bornholm.

Herefter fortsatte første sæt med det første nummer fra deres første udgivelse, og sådan fortsatte det gennem første sæt.

Professionalismen var i top, lyden var "rockhøj", så alle var glade. Musikerne var i den grad på.

Efter pausen spurgte Henrik Søgaard, og der var nogen blandt publikum, som gerne ville høre nogle B-sider- stykker, og der var der mange som gerne ville.

Lyd og Lys fungerede perfekt, så alt i alt var det en oplevelse mange vil huske her i Haslev.

På opfordring gav Passion Orange et ekstranummer og det var selvfølgelig orkestrets glansnummer fra 1995, "Baby Lou"; som afsluttede aftenen.

Det var i øvrigt et stykke som publikum havde råbt på mange gange, og så var det var et følsomt rocknummer som var en god afslutning på en god aften.

Alle der var til stede denne aften, må heller ikke glemme alle de frivillige, som brugte deres fritid på at sælge billetter, at passe garderoben, at rydde af ved bordene, at passe baren og alle de andre nødvendige funktioner som alle de ting som var nødvendige.

Af Günther Celler.

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Redaktion

Desktop version