Haslev Tennisklub melder om succes på Tennissportens Dag

Haslev Tennisklub melder om succes på Tennissportens Dag

Fredag 14. maj 2021 kl. 10:48

Interesse var stor lørdag 8.maj da Haslev Tennisklub holdt åbent hus hvor alle havde mulighed for at prøve kræfter med tennis spillet - og det var der mange der valgte.
- Vi have modtaget en del tilmeldinger pr. mail, fortæller formand Flemming Støiholm, men flere valgte blot at lægge vejen forbi og det gik nu også fint, specielt nu hvor forsamlingsloftet er blevet hævet, kom vi ikke i problemer.

De fremmødte var i alder fra 7 til 55, men speciel de helt unge juniorer havde taget deres interesserede forældre med, hvilket var en dejlig overraskelse, da Haslev Tennisklub meget gerne vil skabe mere omkring familietennis, da det er skønt når familien kan samles og hygge sig fælles om en sportsgren. Flere familier valgte at meldte sig ind direkte på dagen.

Flere af klubbens +65 havde fundet vej til tilskuerpladserne og nød at se den store interesse fra de måske nye kommende tennisspillere. Men at der så var kaffe, sodavand og grillpølser ved dagens arrangement trak bestemt ikke ned, samtidig med at man fik en portion tennisfælleskab og hygge for en dag.

Tennis Sommerskole - igen i uge 26
Haslev Tennisklub afholder igen tennissommerskole, et event de har afholdt i mange år med stor interesse og succes. Sidste år kunne de tælle 40 deltagere og der er kamp om pladserne.

Træning opdeles i aldersgrupper og trænere tilpasser efter spillerniveau som nybegynder og øvet. Hold startende med de yngste først op til 12 år mellem 9-11:30 og over 12 år fra 11:30 -14. Om fredagen afrundes der med at spille turnering og prøver kræfter med det der er lært i løbet af ugen. Man husker også at hygge med lidt frugt, energibarer og masser af væske. Du låner en ketsjer af klubben. Henvendelser vedrørende tennissommerskolen til cheftræner Jens Gylling 2970 8709 og senere tilmelding via hjemmesiden.

Se mere om Haslev Tennisklub på www.haslev-tennisklub.dk eller kontakt os på mail kontakt@haslev-tennisklub.dk

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Redaktion

Desktop version