Fodhuset - ny klinik i Faxe Sundhedscenter
Karina Friis har netop åbnet Klinik for Fodterapi i Faxe Sundhedscenter. Foto: Torkild Svane Kraft

Fodhuset - ny klinik i Faxe Sundhedscenter

Onsdag 12. maj 2021 kl. 10:54

Karina Friis har netop åbnet Klinik for Fodterapi i Faxe Sundhedscenter. Man finder klinikken ved at gå ind ad hovedindgangen, op ad et par trapper, og så ligger den på gangen til venstre.
Her råder Karina over et behandlerrum og et rum hvor hun blandt andet laver indlæg til sko - for, som hun siger, så har det stor betydning, at man får de helt rigtige indlæg. Og det gør man når Karina laver dem.

Hun blev uddannet statsautoriseret fodterapeut i februar måned sidste år, og inden hun gik i gang med uddannelsen arbejdede hun primært med salg af arbejdstøj, sko og andre ting til det arbejdende folk.

Men lysten til at blive fodterapeut har Karina haft længe. Hun ventede bare med at tage uddannelsen til hendes to drenge blev voksne.

Klinikken har åbent alle dage, undtagen onsdage, hvor hun arbejder i fodcenteret i diabetesafdelingen på Køge Sygehus - et arbejde hun holder meget af, da mange forskellige faggrupper her arbejder tæt sammen.

- Det er virkelig noget man lærer meget af, så det vil jeg ikke undvære, siger Karina Friis, og tilføjer, at det jo også kommer klienterne i hendes egen klinik til gavn og glæde.

Foruden at have åbent i klinikken på Faxe Sundhedscenter mandage, tirsdage, torsdage og fredage, er der også mulighed for at få en tid om lørdagen. ligesom hun også kører ud til hjemmebehandlinger.

Karina Friis har et ydernummer hvilket betyder at sygesikringen betaler en stor del af regningen, når blot en læge har henvist til behandlingen - og naturligvis kan man også få tilskud, hvis man er medlem af Sygeforsikringen Danmark.

Du kan læse mere om den nye klinik på www.fodhuset.dk - og her kan du også bestille tid online.
Af Torkild Svane Kraft
© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Redaktion

Desktop version