Familie og Samfund genåbner lige udenfor kommunegrænsen
Første møde i Familie og Samfund Karise finder sted i Strøby Egede

Familie og Samfund genåbner lige udenfor kommunegrænsen

Torsdag 13. maj 2021 kl. 15:23

Familie og Samfund Karise: Nu ser det ud til at foreningen kan genåbne efter en længere nedlukning som følge af corona.
Det bliver dog ikke i Karise det første arrangement finder sted, men derimod i Strøby Egede, nærmere bestemt i Solgårdsparken på Stevnsvej 26, tirsdag den 15. juni kl. 17.30.

Der indledes med en udendørs generalforsamling og bagefter spiser man sin medbragte mad og får en længe tiltrængt sludder, inden Familie og Samfund Karise byder på kaffe og kage.

Der sælges medlemskort ved ankomsten, og der kræves forhåndstilmelding senest den 10. juni til Eli på tlf. 5678 8415.
© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Redaktion

Desktop version