Bertel Haarder: Nej, det var ikke mig der nedlagde Haslev Seminarium
Mandag 22. februar 2021 kl. 14:05
Bertel Haarder
Folketingsmedlem for Venstre
Svar til Søren Jensen:
Jeg forstår godt, at Søren Jensen, Haslev, er forvirret. Han tror, at det var mig, der nedlagde Haslev og Holbæk Seminarier. (Haslev-Faxe Posten 17/2)
Men for det første var jeg ikke minister for seminarier i min sidste periode som undervisningsminister. Og for det andet var det professionshøjskolen Absalon, der nedlagde Haslev og Holbæk i 2010, da jeg var indenrigs- og sundhedsminister.
Det har nu ført til lærermangel i Vestsjælland, og jeg har derfor tilladt mig at foreslå en vestsjællandsk parallel til den frie læreruddannelse i Vestjylland, som der nu er flertal for i Folketinget, selv om regeringen er imod. Med tilsvarende vægt på grundtvigsk dannelse og med en stærk praksis-orientering ligesom den ”skolebaserede” læreruddannelse i Vordingborg.
© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.