Besøgsrestriktioner på plejehjem ophæves

Besøgsrestriktioner på plejehjem ophæves

Torsdag 18. februar 2021 kl. 13:14

Besøgsrestriktionerne på samtlige plejecentre i Faxe Kommunes ophæves øjeblikkeligt.
Det har Styrelsen for Patientsikkerhed netop meddelt.

- En rigtig god nyhed, som er den første mærkbare effekt af vaccinationsindsatsen.
Konkret betyder det, at der ikke længere er begrænsninger på, hvem der må besøge beboerne på plejecentrene, skriver Faxe Kommune på facebook.

Styrelsen lægger vægt på, at 94 procent af beboerne på plejehjem i kommunen er færdigvaccineret mod COVID-19 for mere end en uge siden, hvorfor fuld effekt af vaccinen antages at være opnået.

Styrelsen peger dog også på, at besøg fortsat skal gennemføres på en forsvarlig måde – det vil sige, at der udvises hensyn til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om blandt andet god hygiejne, god afstand med videre.
© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Redaktion

Desktop version