Nytårskoncert er aflyst
Faxe Kunst- og Musikforening aflyser årets nytårskoncert. Foreningens næste koncert er med Ensemble Storstrøm, som opfører “En vinterfantasi med fugle” på Vemmetofte Kloster den 24. februar. PR foto

Nytårskoncert er aflyst

Lørdag 23. januar 2021 kl. 11:45

Faxe Kunst og Musikforenings nytårskoncert er aflyst.
Faxe: Faxe Kunst- og Musikforening må aflyse den traditionsrige nytårskoncert.

- Vi havde ellers rykket nytårskoncerten helt hen til den 31. januar med håbet om, at det kunne lade sig gøre, men det kan det desværre ikke på grund af corona-nedlukningen, siger Hans Krarup, formand for Faxe Kunst- og Musikforening.

Det er så også den første koncert indenfor det seneste år med coronavirus, hvor det har været nødvendigt at aflyse for Faxe Kunst- og Musikforening.

Alle planlagte koncerter i 2020 blev gennemført, dog med mere ændring af datoer og “luft” mellem publikum, og dermed færre billetter, som kunne sælges.

- Der har været en særdeles fin tilslutning til alle koncerter, hvilket vi kan takke vort trofaste publikum for, fortæller Hans Krarup med optimisme i stemmen.

Han oplyser, at der allerede er godt gang i forsalget til de kommende koncerter.

Næste koncert er med Ensemble Storstrøm, der kommer til Vemmetofte Kloster onsdag den 24. februar klokken 20.

Ensemblet opfører “En vinterfantasi med fugle”. Der spilles blandt andet “Winter Pages”, som er 12 billeder.

Her forvandler komponisten sine drømme, tanker og forestillinger om vinter, til musik.

Billetter kan købes på www.faxekunstogmusik.dk. Billetter refunderes, hvis koncerten aflyses.
© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Redaktion

Desktop version