Årets ord...

Onsdag 30. december 2020 kl. 09:47

Årets ord...
Indlæg af:
Niels Østrup Olsen,
Søvej 2,
Faxe Ladeplads


Jeg har erfaret, at ordet „samfundssind” er udråbt til det mest populære ord i Danmark. Min indre lommefilosof spørger nu efter begrebets mere bestandige indhold, thi rent umiddelbart står det selv mig klart, at medierne og folk i almindelighed retter ind til højre og render rundt med maske og visir, at de holder forsvarlig afstand til oldemor på plejehjemmet, ikke fordi hun er kedsommelig, men fordi hun er i risikogruppen, som er særligt udsat for at få sit liv forkortet med et halvt eller helt år, hvis hendes allerkæreste barnebarn slæber virus med på besøget.

Også vennerne har vi lagt på hylden selvom det faktisk var vores tur til at imponere dem med vore færdigheder i køkkenet. Vi holder god afstand til vor næste, som vi møder på gader og står af på det kristne fællesskab, som eller fylkes omkring trosbekendelse, salmesang og orgelspil.

Alt dette har jeg erfaret, men anskuet i en mere generel vinkel kunne samfundssind vel betyde, at man til enhver tid gør som den lovligt valgte regering beordrer os til. Jeg kom dog i tvivl, da jeg forleden aften så DR annoncere for en række udsendelser om danskere, som gik i tysk krigstjeneste dengang i 1941, hvor Von Schalburg stillede sig i spidsen for Frikorps Danmark, som skulle deltage i krigen mod djævelen Stalin, der ville udbrede kommunismens velsignelser til os alle.

Hvordan komme i tvivl af den grund vil hr. Jensen nok spørge, men det skyldes måske, at hr. Jensen ikke aner noget om datidens lovligt valgte Folketing og regering, som bestod af Socialdemokrater og radikale, altså en velkendt konstellation også i nutiden.

Da Hitler angreb Stalin i juni 1941 valgte vor regering og Folketing at melde Danmark ind i Hitlers Antikominternpagt sammen med Italien, Japan og flere andre lande, som ikke brød sig om det kommunistiske paradis, hvor alle yder efter evne og nyder efter behov. Man vedtog også en lov som tillod danske statsborgere, hvoraf en del sønderjyder var etniske tyskere, at kæmpe Danmarks sag i tysk uniform.

Samtidig blev Danmarks kommunistiske parti forbudt og de centrale medlemmer arresteret af det flinke danske politi, som også adlød ordrer dengang som nu, hvor de arresterer og uddeler bøder til folk, der savner samfundssind og derfor mødes i for stort tal uden masker og afstand.

En vis Aksel Larsen var topleder i DKP. Han havde i årevis holdt brandtaler til gadens parlament og lovet at dekorere samtlige lygtepæle med grimme kapitalister for enden af to meter reb af bedste kvalitet fra Randers.

En del danskere opfattede imidlertid samfundssind som noget med at ofre liv og blod for gamle Dannebrog, øh det var jo Frikorpset. Andre tænkte og følte for det største som vi ved, nemlig hverken din eller min men hele folkets evighed. DE var skide ligeglade med regering, folketing og det samarbejdende samfundssind, nej de ville kæmpe for det danske folks frihed og ret til eget land. DE gav anledning til en del rynkede øjenbryn hos vores store ariske broder, når der kom sukker i hans bilers benzin eller når togene med flæskesteg og smør ikke kom frem til sultne ariske munde, fordi nogle terrorister havde saboteret signaler, skiftespor og lokomotiver.

Derfor holdt lille Mettes forgænger, Vilhelm Buhl en fin tale i Danmarks radio, hvor han appellerede til samfundssindet i alle gode danskere, som omgående skulle angive de skrækkelige terrorister til politiet, så de kunne få deres velfortjente straf for at skide på landets love og regler.

Hvis hr. Jensen nu gider tænke lidt mere over begrebet samfundssind kan det være, at han fuldstændig, som jeg, foretrækker at holde sig til den evige, uforanderlige, skabende Gud, som har magten, æren og altid ved præcis, hvad hr, Jensen og jeg har brug for uanset hvor meget vi så skriger på mundbind og ser Pfizer som verdens vaccine frelser. Ja som Jesus sagde, så giver vi kejser Mette, hvad Mettes er, ikke mere og ikke mindre, mens vi forsøger at agere i Guds ånd, idet vi husker, at reglerne er til for menneskets skyld og ikke mennesket for reglernes, men netop derfor kunne vi sagtens bruge de ti bud som retningsgivende for et samfundssind i Danmark nu som i Kanaans land for 2000 år siden eller i Mekka på Muhammeds tid, thi Gud er Gud uanset om han, hun, den eller det kaldes Allah, Jahve eller Vorherre og her burde
© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Redaktion

Desktop version