Haslev: Allerede et kvarter før klokken slog 12, var der 15-20 mennesker i kø, med behørig corona-afstand, da Folkekirkens Nødhjælp åbnede sin ny
Allerede et kvarter før åbningen stod folk i kø for at komme ind i butikken. Foto: Peer Rasmussen

Haslev: Allerede et kvarter før klokken slog 12, var der 15-20 mennesker i kø, med behørig corona-afstand, da Folkekirkens Nødhjælp åbnede sin ny

Onsdag 2. december 2020 kl. 10:43

Haslev: Allerede et kvarter før klokken slog 12, var der 15-20 mennesker i kø, med behørig corona-afstand, da Folkekirkens Nødhjælp åbnede sin nye butik i Jernbanegade 54 den 1. december.
- Det var en stolt regionsleder for Folkekirkens Nødhjælp. Finn Sørensen, som kort bød velkommen til de ventende kunder:

- Det er første gang, vi åbner en butik i Haslev, og vi har glædet os. Butikken her i Haslev er vores nummer 114 i Danmark, og det er lykkedes os at skaffe 14 frivillige, som vil hjælpe os i butikken, Skulle der være nogen blandt kunderne, som ønsker at være frivillig, kan vi stadig godt bruge flere, sagde han.

Processen med at få en Folkekirkens Kirkens genbrugsbutik til Haslev kom via nogle frivillige mennesker, som ønskede en butik til byen.

- Henvendelserne kom for en tre-fire måneder siden. Det lykkedes os ret hurtigt at finde et lokale hos en udlejer, som var i gang med at istandsætte det. Da lokalet var på plads, skulle vi finde frivillige, som kunne få ejerskab af butikken. Der er 16 frivillige i butikken, og det er vi meget glade for, fortæller Finn Sørensen.

- Vi har store forventninger til butikken her i Haslev, som er blevet lys og luftig. folk har været meget flinke til at aflevere effekter til butikken. Ligesom andre genbrugsbutikker, oplever vi, at folk under corona-pandemien har haft tid til at rydde op i gemmerne og aflevere effekterne til os. Haslev som by ligger godt, og der er mange, som handler i Haslev. Det er en god handelsby. I de andre byer, hvor vi har åbnet butik, har vi oplevet en større interesse for genbrug, og det håber vi også sker her i Haslev. Vi har i hvert fald glædet os meget til at åbne, siger han.

- I mange andre byer oplever man, at kunderne laver genbrugsture, for at finde de bedste efftekter. Alle steder har vi oplevet, at der bliver bedre samarbejde genbrugsbutikkerne imellem, og at butikkerne henviser til hinanden, tilføjer Finn Sørensen.

Op til åbningen af Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik i Haslev, var der travlhed blandt de frivillige og organisationens ansatte.

- Der har været stor spænding blandt de frivillige og også hos mig selv. Det er et projekt, man glæder sig til og lægger sin sjæl i. Vi har arbejdet dag og nat på at blive færdige til tiden. Det var lige til sidste øjeblik og vi havde op til åbningen nogle tekniske udfordringer med vores kassesystem og opkoplinger. Der må komme 14 ind i butikken ad gangen, i forhold til corona-reglerne, og der er vi på den absolut sikre side, siger Finn Sørensen.

- I forhold til sikkerheden for vores frivillige, så gør vi alt, hvad vi kan for, at de er trygge. Der er jo nogle af dem, som skal passe lidt ekstra på sig selv. Vi har nyseskærme, masker og lignende. Hvis de frivillige ikke vil være sammen med andre, får de andre opgaver.

En af de frivillige er Erik Rasmussen, som er meget glad for at komme i butikken:
- Her i butikken er vi alle lige, og vi har det meget hyggeligt. Hvis vi bliver her til efter middag, får vi gerne et stykke smørrebrød. Jeg er meget tilfreds med at være her, fordi det er en god afveksling, når man er pensionist. Jeg meldte mig som frivillig for 14 dage siden, fordi jeg læste om muligheden. Jeg har glædet mig til åbningen, og skal være i butikken tirsdage og torsdag, fortæller Erik Rasmussen med stor entusiasme i stemmen.

Af Peer Rasmussen
© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Redaktion

Desktop version