Julekoncert med operasanger
Operasanger Ole Allermand synger ved julekoncerten. PR foto

Julekoncert med operasanger

Tirsdag 1. december 2020 kl. 14:45

Der er julekoncert i Huset 40 i Faxe Ladeplads.
Faxe Ladeplads: Torsdag den 10. december klokken 20 arrangerer Huset 40, Hovedgaden 40, en julekoncert med operasangeren Ole Allermand, der tager sin dygtige pianist Knud Rasmussen med.

Ole Allermand har en fortid som smed, men som 28-årig begyndte han at uddanne sig til professionel basoperasanger.

Han har medvirket i talrige operaer fra Donizetti til Wagner.

Pianist Knud Rasmussen er uddannet på konservatoriet, og har gennem tiden akkompagneret i mange forestillinger i ind-og udland.

Han har været fast akkompagnatør for forskellige operaunderholdnings-ensembler, såsom De Tre Kongelige Tenorer og De Tre Kongelige Sopraner.

Der tages et beskedent beløb per næse for deltagerne, og billetter kan bestilles på telefon 23 37 06 95.

Der er et begrænset antal billetter til rådighed, grundet corona.
Her gælder først til mølle princippet.
© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Redaktion

Desktop version