Tomas Zawadzki sætter gang i julestemningen
Tomas Zawadzki giver julekoncert i Faxe Kirke

Tomas Zawadzki sætter gang i julestemningen

Onsdag 2. december 2020 kl. 09:13

Julekoncert: Det er ikke alt der er aflyst her op mod jul. Faxe Kirkes Frivilliggruppe inviterer således til julekoncert torsdag den 10. december kl. 19 med Tomas Zawadzki.
Tomas er fra Faxe, han er kirkesanger, dinner-musiker, arbejder med lydhealing og i 2018 deltog han i X-Factor, hvor dommerne var imponeret over kirkesangeren. Han fik ord som „magisk” med på vejen.

Tomas spiller og synger bl.a. dejlige julesange og melodier, så mon ikke det vil hjælpe lidt på julestemningen.

For at kunne følge retningslinjer og restriktioner i disse COVID19 tider, vil billetsalg foregå fra Faxe Kirkekontor, Gl. Strandvej 1, tlf. 5671 3552 tast 1 eller meget gerne ved personligt fremmøde mandag til fredag mellem kl. 9.00 og 13.00. Der kan betales kontant eller MobilePay.

Entreprisen er 50,- kr. der går ubeskåret til kirkens menighedspleje/julehjælp.

De frivillige har været rundt i Faxe, hvorfor det også er muligt at udlodde sponserede præmier på entrebilletten til koncerten. Altså endnu en grund til at købe billet og støtte et godt formål.
© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Redaktion

Desktop version