Skal Klintevej spærres hen mod Flagstangspladsen
Faxe Kommune har udsendt høring, om Klintevej skal spærres ved Flagstangspladsen. Privat foto: Karl-Jørgen Ovesen

Skal Klintevej spærres hen mod Flagstangspladsen

Torsdag 19. november 2020 kl. 10:06

I denne uge har Faxe Kommunes Teknik og miljø forvaltning udsendt
”Høring forud for nedlæggelse af stiforløb på den private fællesvej Klintevej, Faxe Ladeplads”

Det kan ses ved at gå ind på:
https://www.faxekommune.dk/aktuelt/hoeringer
Høringsfristen udløber den 30. november klokken 00.15.

Høringen udsendes, fordi ejeren af Klintevej 31 ønsker at lukke vejen og indlemme den i sin grund. Det kan lade sig gøre, fordi vejen går inde på matriklen, der omfatter Klintevej 31.

Det er altså en privat fællesvej, så Faxe Kommune skal tage stilling til en eventuel lukning.

Faxe Kommune skal efter Naturbeskyttelsesloven vurdere vejens rekreative betydning for at tage stilling til, om det kan accepteres at nedlægge den.

Høringen er offentlig, og alle Faxe Kommunes borgere kan indsende høringssvar.

Ejeren af Klintevej 31 vedlægger et kort med oversigt over alternative muligheder for gående.

Disse forløb er enten at gå ned på stranden eller ad Alfavej, Hovedgaden og Øster Søvej.

Disse veje er så eneste mulighed for cyklister, barnevognsbrugere og personer med bevægelseshandicap. Dette kort er en del af det materiale, som Faxe Kommune har udsendt.

Høringsfristen er meget kort. Det er fordi, ejeren af Klintevej 31 i henhold til lovene skal have svar fra Faxe Kommune senest fire uger efter indsendelsen af sin anmeldelse.

Indsendt af Karl-Jørgen Ovesen

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Redaktion

Desktop version