To gange allehelgen
Der er allehelgensgudstjenste to gange i Faxe Kirke. Privat foto

To gange allehelgen

Torsdag 29. oktober 2020 kl. 13:49

Den første søndag i november fejres allehelgen i Faxe Kirke.
Faxe: Den første søndag i november fejres allehelgen i Faxe Kirke.

I den forbindelse inviteres pårørende til afdøde, der er kirkeligt begravet eller bisat siden sidste llehelgen, til at deltage, og undervejs i løbet af gudstjenesten vil de afdødes navne blive læst op.

Der er også mulighed for at tilføje yderligere navne til listen.

- Der er meget sandhed over begravelsesannoncernes lille rim: ”I hjertet gemt, men aldrig glemt”, udtaler sognepræst Kirsten Kjær Ohms i en pressemeddelelse.

På grund af restriktionerne for deltagerantallet i forbindelse med Covid-19, er der er i år planlagt to gudstjenester, henholdsvis klokken 10.30 og klokken 12, så der er plads til flest muligt.

Sognepræsten oplyser desuden, at der normalt inviteres til kirkekaffe efter gudstjenesten, og dette har ikke været muligt i år.

Til gengæld kan man efter gudstjenesten få udleveret et gravlys til at sætte på kirkegården.
© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Redaktion

Desktop version