Frivillige brandmænd kæmper mod oversvømmelse
Se billeder
Frivillige brandmænd i aktion ved Faxe Å

Frivillige brandmænd kæmper mod oversvømmelse

Onsdag 14. oktober 2020 kl. 18:17

Frivillige fra Midt- og Sydsjællands Brand & Redning arbejder lige nu mod vandmasserne ved Faxe Å.
Den barriere Faxe Kommune fik lavet for et par år siden, blev i eftermiddags sat op i Faxe Ås udløb i Faxe Bugt, da meldingen lød på forhøjet vandstand mellem 120 og 140 centimeter over normal vande.

Er barrieren der ikke, løber vandet fra bugten op i åen samtidig med at vand fra åen forsøger at løbe ud i Faxe Bugt. Resultat: store oversvømmelser langs Faxe Å - og dermed oversvømmelse af huse.

Heldigvis har det vist sig, at barrieren fungerer nærmest perfekt, men til gengæld skal man så pumpe vand fra åen og ud i Faxe Bugt - og det er netop hvad de frivillige brandmænd lige nu sørger for.

Beredskabs inspektør Søren Nielsen fortæller at der er helt tjek på situationen, og at området ved Faxe Å ikke bliver oversvømmet - og desuden løjer vejret snart af.
© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Redaktion

Desktop version