Matilde Kimer holder foredrag i Haslev

Onsdag 14. oktober 2020 kl. 10:05

Matilde Kimer holder foredrag i Haslev
Matilde Kimer kommer til Haslev
„Rusland er mere end bare Putin” er overskriften på et foredrag tirsdag den 20. oktober kl. 19 på Nordskovskolen i Haslev.
Korruption, dopingskandaler, valgsvindel og krig med naboerne. Sådan ser overskrifter om Rusland ofte ud, men Rusland og russere er langt mere nuanceret, end der er plads til i korte nyhedshistorier.

Bag Putins hårde facade og naturens barske frostgrader gemmer sig et varmblodet folk som ud over vodka og fædrelandssange også elsker poesi, hygge og sarkasme - ikke ulig vores danske humor.

DR’s Ruslandskorrespondent Matilde Kimer tager deltagerne med på en underholdende rejse til verdens største land.

Der bliver masser af plads til spørgsmål og debat om både koldkrigsadfærd og Ruslands fremtid - både med og uden Putin.

Tilmelding på AOF Østsjællands hjemmeside www.oestsajaelland.aof.dk

Foredraget afholdes under hensyntagen til de gældende forholdsregler i forhold til Corona. Derfor er der et begrænset antal pladser og tilmelding nødvendig.
© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Redaktion

Desktop version