E-sport i HTT??!!

Torsdag 2. juli 2020 kl. 10:59

E-sport i HTT??!!
Indlæg af:
Jørgen Skov,
Moltkesvej,
Haslev


Jeg undrer mig grumme meget ved at erfare, at HTT - byens store, stolte idrætsforening – nu vil indføre e-sport som et nyt tilbud.

For mig at se har det ikke en dyt at gøre med de aktive og sunde idrætsområder, som har været HTT’s varemærke i mere end 50 år.

Det kan da godt være, at e-sport er blevet meget populær, men det berettiger vel ikke til så automatisk at inføre det i klubbens program.

I min optik havde det næsten været mere OK at vælge rulleskøjter eller mavedans!!
Når jeg ser billeder med e-sportsudøvere, er det noget med unge mennesker, der sidder henslængt og stirrer dybt koncentreret ind i en skærm. Det giver da vist ikke megen motion?

Nu må jeg indrømme, at jeg ikke kender så meget til de computerspil, men jeg har da ”googlet” mig frem til, at det i stort set alle handler om krig, terror, slå ihjel, sprænge i luften osv. i den dur.

Kan det virkelig passe, at så mange af vore unge kan fordybe sig i og tiltrækkes af den modbydelige verden? Er det mon sundt?

Jeg synes, det er en meget forkert udvikling. (Men der er vist mange penge i det!)
Der er vist noget, du har misforstået, bessefar.
© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Redaktion

Desktop version