Multifunktionsmotionsredskab indviet i LadepladsenSøndag 17. maj 2015 kl. 21:08![]()
Multifunktionsmotionsredskabet, et langt men dækkende navn, er opstillet på græsplænen ud for Faxe Havnevej, og det er en udløber af ”Liv i Ladepladsen”. For da man drøftede mere liv i Ladepladsen, var der nogle stykker der syntes at der skulle være ”Bevægelse i Ladepladsen”. Det var Birgitta Carlberg Perou der fik ideen, som Kamma Gundgaard Schou, Marianne Bøyesen, Susanne Nicolaisen og Jesper Thimgaard hurtigt var med på – knapt så hurtigt gik det med realiseringen, for sådant et redskab koster 20.000 kr. og de penge skulle jo lige skaffes. Det lykkedes via penge fra Faxe Kommune, og søndag blev der holdt indvielse, hvor Jesper Thimgaard viste mange af de øvelser man kan lave – og det er rigtig mange. Ved redskabet er der et lille skilt med nogle ideer til øvelser, men man kan sikkert selv finde på mange flere. Bare prøv… Ved indvielsen gav Superbrugsen æbler mens Jon Meyer, gav styrkende TWC-water. ![]()
|