Valgaften for udlændinge

Torsdag 7. november 2013 kl. 10:00

Valgaften for udlændinge
Foto: Iris/Scanpix

Tirsdag den 12. november kl. 19-21 er der informationstionsaften om kommunevalget for udlændinge med bopæl i Faxe kommune

Det foregår i kantinen på Rådhuset i Haslev. Arrangementet er blevet til i samarbejde med Integrationsteamet i Faxe kommune, Dansk Flygtningehjælps Frivilliggruppe i Haslev og Røde Kors i Faxe kommune.

På aftenen vil der være fire tolke på hvert sit sprog som tolker, og børn er velkomne. Der bliver en kort indføring i demokrati i Danmark og forklaring om det danske system - og hvad kommunalpolitik går ud på.

Deltagerne er bl.a. borgmester Knud Erik Hansen (A), Sean Littlewood (B), Anders Guldhammer (C), Mogens Stillhoff (F), Poul Erik Nielsen (M), Dorte Nybjerg (V), Finn Klarskov Sommer Jensen (Ø), René Tuekær (Å).

Der er gratis transport til og fra Rådhuset denne aften. Bussen kører fra Faxe Bystation klokken 18.15 og fra Rema 1000 i Rønnede klokken 18.30. Bussen kører retur fra Haslev klokken 21.30.

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.