Fire rumænere anholdt

Torsdag 18. oktober 2012 kl. 10:07

Fire rumænere anholdt
Onsdag klokken 17.44 fik Politiet en anmeldelse om indbrud i et hus på Dalbyvej i Dalby, hvor der dog ikke umiddelbart var stjålet noget.

Vidner havde set tre mænd forsvinde fra stedet, og en politipatrulje bemærkede kort efter en fransk indregistreret Renault, hvor den ene baglygte manglede, køre i nærheden. Bilen blev klokken 18.35 standset af to motorcykelbetjente ved på Københavnsvej ved Ørslev.

I bilen befandt der sig fire rumænske mænd i alderen 19-39, som passede på signalementet, og de blev derfor anholdt og sigtet for indbruddet.
De fire mænd blev taget med til politistationen i Næstved, hvor de skal afhøres.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.