Tre lokale verdensmestre

Tirsdag 16. august 2022 kl. 10:48

Tre lokale verdensmestre
Tre glade verdensmestre - og en træner: Flora Stapelfeldt, Amanda Breum, Marie Petersen og Ida Kofod Sloth. Privatfoto

Ved det nyligt afholdte verdensmesterskab i Unicykling - altså ethjulede cykler - vendte Haslev Unicykel Klub hjem med både guld- og sølv- og bronzemedaljer.

UNICON 20, som VM stævnet bliver kaldt, blev afholdt i Grenoble. Ved konkurrencen i freestyle for store grupper gik VM-guldet til Danish Freestyle Team, der omfatter nogle af Danmarks dygtigste på ét hjul.
På holdet deltog Flora Stapelfeldt, Ida Kofod Sloth, Marie Petersen samt træner Amanda Breum, der alle kommer fra Haslev Unicykel Klub - HUCK.

Individuelt fik Flora Stapelfeldt sølv i både 10 km og 42 km. og Ida Kofod Sloth sikrede sig også en bronzemedalje i X-style for juniorer.

VM har ud over de sportslige præstationer været en kæmpe oplevelse for alle de Danske Et-hjulscyklister, som kommer hjem med en masse gode oplevelser og erfaringer. Både Flora Stapeltfeldt og Marie Petersen har desuden siddet som dommere til flere af freestyle-konkurrencerne.

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.