Vandretur ved Faxe Ladeplads

Tirsdag 21. juni 2022 kl. 14:07

Vandretur ved Faxe Ladeplads
J3ns Munks mindevarde. Foto: Carl Jørgen Holm
Torsdag den 30. juni har Dansk Vandrelaug Storstrøm, Østsjællands gruppen, en tur med udgangspunkt fra Faxe Ladeplads og med slut samme sted.


Turen "Faxe Ladeplads mangfoldige natur" starter og slutter ved Faxe Ladeplads Station.

Turen der er på 12 km., heraf en stor del er på Sjællandsleden, går fra stationen via Nyvænge til Hulhøjstien, som man følger langs Faxe Å ud til Borreshovedvej, hvor man på vej mod Lille Elmue, krydser den nyrenoverede bro over Faxe Å.

- På den videre vej mod Lille Elmue og Folehaven krydser vi Lilleåen, hvor vi kommer over en midlertidige gangbro, da broen er under renovation, fortæller Carl Jørgen Holm, der er turleder.

Turen går videre gennem Folehaven skov. Ved "Tyskersvinget" går man ind i Strandegård Dyrehave, og kommer ud til Troldhøje, og nyder den forrygende udsigt over Faxe Bugt, med Møn i baggrunden.

Turen går videre til Jens Munks mindevarde, hvor man får historien om søfareren Jens Munk og hans mænd. Herfra går turen på stranden tilbage mod Faxe Ladeplads.

Turen starter kl. 10 fra Faxe Ladeplads station og slutter samme sted kl. 14. Ikke medlemmer af Dansk Vandrelaug er velkommen mod betaling af kr. 30.

Turen er en af en række ture, hvor man kommer ud aT vandre på de mange skole- og kirkestier, der er i området.

Læs om turen ved at klikke HER

Næste tur i Dansk Vandrelaug Storstrøm, Østsjællands gruppen, er 9. juli. "Vandring mellem himmel og hav"- en tur på Trampestien langs kysten fra Rødvig til Højerup Kirke og retur. Læs om den ved at klikke HER

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.