Vesten opruster i et vildt tempoFredag 17. juni 2022 kl. 09:38
Steen Petersen, DF-medlem af bestyrelsen Jernbanegade 23 E, 4690 Haslev Det ser ud til, at “Vesten” er blevet besat at et ønske om mere og mere krig i Ukraine. Både USA og de øvrige vesteuropæiske lande ser ud til, at de kan “vinde” en krig mod atommagten Rusland og påføre det et stort nederlag. USA har besluttet at give Ukraine for milliarder og atter milliarder af dollars våben. Vesteuropas militære ledere ser også ud til at pumpe Ukraine fuld af våben. Det ser ikke godt ud. Selv om Ukraine ikke er i Vestens strategiske interesse, ser det ud til, at man nærmest med lukkede øjne og skælvende efter krig eskalerer krigen mod Rusland i et vildere og vildere tempo. UKRAINE VIL TABE Ukraines eneste mulighed for at få en fredsaftale med Rusland er at dele Ukraine, således at de russisktalende provinser mod syd, Donetsk, Luhansk og Krim får deres frihed og forenes/genforenes med Rusland. Når to nationaliteter ikke vil leve sammen, må de gå hver til sit. Det kunne Jugoslavien, så det kan Ukraine også. UKRAINE VIL BLIVE ØDELAGT Hvis ikke man gør det, tror jeg at Ukraine vil blive totalt ødelagt, uden at det vil gavne Vesten nogetsomhelst. Krigen vil trække ud i årevis og koste hundrede tusinder af døde. Rusland kan ikke tabe, fordi landet er så stort. Det er meget fornuftigere at dele Ukraine, så hvert folk kan leve for sig selv.
|