Coronaudbrud efter koncert

Tirsdag 14. juni 2022 kl. 11:18

Coronaudbrud efter koncert
Rytmekoret Gefion gav koncert i Hylleholt kirke anden pinsedag, mandag den 6. juni. Nu er flere smittet med corona.

Tenna Winther fra Rytmekoret Gefion oplyser, at, selv om der var tale om en lukket koncert for venner og bekendte, så var der omkring 100 mennesker samlet til koncerten anden pinsedag, og efterfølgende er i hvert fald tre personer blevet testet og fået konstateret corona.

Hun opfordrer derfor alle til at være opmærksom på eventuelle symptomer på corona, og at lade sig teste. Nærmeste teststed er i Næstved.

Find teststeder og bestil tid på coronaprøver.dk

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.