Randi Johanssons afskedssalut til Socialdemokratiet

Torsdag 9. juni 2022 kl. 09:12

Randi Johanssons afskedssalut til Socialdemokratiet
Indlæg af:
Randi O. Johansson
Byrådsmedlem


Av! Hvor gør det ondt helt inde i hjertet!

Jeg har et helt grundlæggende princip som har fulgt mig hele livet – jeg har 0-tolerance over for mobning.

Jeg kan ikke stå inde for den behandling jeg og andre får i og af den Socialdemokratiske gruppeledelse og flertallet i gruppen, og desværre er jeg nået til det punkt hvor jeg ikke kan gøre mere for at stoppe eller ændre denne adfærd. Derfor ser jeg ingen anden udvej end at træde ud af Socialdemokratiet i Faxe Kommune. I stedet vil jeg i byrådssalen kunne findes lidt længere henne ad bordet, som løsgænger.

Det er ikke kun de sjove ting der flyver hurtigt afsted. Pludselig har jeg siddet i byrådet i et halvt år uden at få muligheden for er deltage i hverken det brede samarbejde eller nævneværdige beslutninger. Ingen tildelte ordførerskaber, ingen mulighed for uden reprimander at rejse initiativsager og med både intern og ekstern mundkurv på mine ideer og udviklingsforslag.

Men virkeligheden er, at det har været undervejs i ganske lang tid – helt tilbage til begyndelsen af mit medlemskab hvor jeg åbenlyst støttede ”den forkerte kandidat”. Øgenavne om at være unormal, en afviger, et socialt tilfælde, en umoden krudttønde – og en der burde udvikle lidt teflonbelægning fordi jeg naturligt nok reagerede på de mange konflikter i partiforeningerne, er blevet uddelt til mig fra højre og venstre. Partiforeningerne har været og er i konstant drama, konkurrence og konflikt, - efter min oplevelse som følge af gamle konflikter som ingen virker til at kunne forklare baggrunden for længere. Allerede flere måneder før valget var ledende figurer og indvalgte i den lokale organisation helt åbne i deres analyse af, at det ville være spildte kræfter at satse på mig, fordi jeg slet ikke havde nok venner i Faxe Kommune til at blive valgt ind. Alle så jo hvordan det gik.

Det har nu varet i flere år, hvor jeg på tætteste hold har været vidne til hvordan denne gruppe af mennesker behandler ikke kun andre, men også hinanden inden for partiet – og det er ganske enkelt ikke inde for mit værdigrundlag at komme frem i verden, ved at træde sådan på andre mennesker, eller udvise tilsvarende adfærd over for samarbejdspartnere i tillidsrelationer.

Konflikter har ikke kunne undgås, det har ikke været muligt at holde sig ude af det, og jeg må nu erkende at jeg har befundet mig inden for en gren af Socialdemokratiet, som besidder – og har udvist, et menneskesyn der ikke kun er meget langt fra mit eget, men også er meget langt fra det Socialdemokrati som jeg er blevet præsenteret for fra mine tidligere barndomsår, hvor min mor knoklede for fagbevægelsen og jeg ofte sad under trappen og fik røde sodavand, mens jeg lyttede på deres debatter om styrkelse af samfundet og ligeværdig behandling af alle mennesker i vores samfund.
Mine egne forslag er blevet skrinlagt eller nedstemt af flertallet i en socialdemokratisk gruppe, der er karakteriseret ved ondskabsfuldheder, nedgørende bemærkninger, faktuel eksklusion fra fællesskabet og forgæves men konstante forsøg på at manipulere mig til at tro at jeg ikke er dygtig eller værdig nok til at sidde i byrådet. Ligeledes er alle forsøg på det brede samarbejde med de øvrige byrådspartier og medlemmer for at opnå nogle kompromiser for borgernes skyld, er blevet mødt med mistro til alle andres hensigter.

At arbejde for min egen fremgang, udelukkende med fokus på egne personlige interesser – og med fællesskabet som en væsentlig lavere prioritering, er ganske enkelt ikke min tilgang til livet og der er fra mit synspunkt tale om arbejdsforhold der er komplet umulige at arbejde under og som er faciliteret af en evig mistroisk og snæversynet gruppeledelse som træder på alle der søger udvikling og innovation.

Et skridt ved siden af vejen, forslag til at følge andre veje, fejl eller endda når jeg har stillet krav om ordentlig behandling, er blevet besvaret med reprimander, f.eks ved at gruppeledelsen ikke vil lade mig komme i betragtning til ordførerskaber eller poster - endda bemærkninger om at jeg ikke er i stand til at forstå når andre mennesker kommunikerer. Når jeg på trods af modstanden har forsøgt at udføre min pligt, f.eks ved at søge sager fuldt oplyst før jeg indgår i beslutninger, har anklager om at jeg er konfliktskabende og illoyal over for både gruppen og partiet fyldt i kommunikationen, altid med en underliggende indirekte trussel om eksklusion. Det er selvsagt en uholdbar situation, som ikke mange mennesker hverken kan holde til, eller i øvrigt vil finde sig i.

Jeg føler at jeg har gjort en stor indsats for at få muligheden for at blive betragtet som et ligeværdigt menneske og bidragende medlem i partiet, men det nu min klare overbevisning at det aldrig bliver muligt, hverken for mig eller for andre nye og innovative medlemmer, som går ind i denne gruppe, - medmindre de slår hælene sammen og aldrig afviger fra den meget ensporede retning enkeltindivider har sat. I processen har jeg også gjort alt hvad jeg overhovedet kunne for at adressere disse ting internt i partiet, vi har trods alt en velskrevet samværspolitik i Socialdemokratiet. Desværre er det ikke lykkedes for mig at få situationen ændret og opnå en inkluderende gruppe eller partiforening.

Det har naturligvis været en rigtig svær beslutning, og det har taget mange svære timer, søvnløse nætter og med rovdrift på min familie og venners ører og tålmodighed, at komme igennem disse overvejelser. Men den socialdemokratiske gruppeledelse i Faxe har skabt det mest giftige arbejdsmiljø jeg nogensinde har befundet mig i, hvor der på ingen måde er plads til fri og tryg debat, og jeg kan mærke at dette af hensyn til mig selv, min familie, samarbejdet og alle dem der har stemt på mig, er den rigtige beslutning på nuværende tidspunkt.

Tankerne bør ledes hen på hvor meget der faktisk skal til før et nyt og uerfarent byrådsmedlem ser sig nødsaget til at tage sådan et skridt, for er jeg fuldt ud klar over at jeg politisk set er en novice. Det kommer til at kræve meget af mig at komme godt igennem denne situation, så jeg kan leve op til de forventninger dem der har stemt på mig, har. Jeg er også klar over at der vil være nogle socialdemokratiske vælgere som har givet mig deres stemme, som jeg skuffer rigtig dybt. Det er jeg mere ked af end noget andet, men det er også håbet at der er forståelse for at jeg som menneske, som mor og politiker skal være et sted hvor der er tryghed og der arbejdes for fællesskab og kompromiser fremfor modstand og faktuel eksklusion fra fællesskabet ved den mindste uenighed.

Jeg kan da ikke lægge skjul på at jeg ligesom så mange andre også en gang imellem skænker næste valg en tanke, og at blive løsgænger har ikke historisk set været en beslutning der bidrager positivt til den slags. Men det er retfærdighed, tryghed og et ligeværdigt samfund – og således ikke tanker på genvalg, der styrer mine menneskelige værdier og mine politiske beslutninger.

Mine værdier har ikke ændret sig, min politiske retning har ikke ændret sig, men med de lokale arbejdsforhold jeg er blevet budt, er udtrædelse af partiet desværre den eneste måde hvorpå jeg kan arbejde for de værdier, forhåbentlig med større mulighed for at indgå i et konstruktivt samarbejde med hele byrådet, i og for de værdier – fællesskab, lighed og retfærdighed – til fordel for dem jeg sidder her for, nemlig kommunens borgere.


© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.