Dobbelt DM-sølv til flyveklubbenOnsdag 8. juni 2022 kl. 10:42![]()
Filip Bojanowski og Henrik Breidahl fra Østsjællands Flyveklub ved Kongsted tog sølv ved DM. Efter 11 intense dage på Svæveflyvecenter Arnborg ved Herning sikrede Filip Bojanowski fra Østsjællands Flyveklub sig andenpladsen ved danmarksmesterskaberne i svæveflyvning i standardklassen. Han scorede 2.906 point, mens Jacob Bøgelund Lassen fra Herning Svæveflyveklub sejrede med 3.155 point. Der kom også et godt resultat med hjem til Kongsted for Henrik Breidahl, der i 15 meter-klassen sikrede sig 3.016 point og en andenplads efter vinderen Morten Nørgaard fra Billund Svæveflyveklub med 3.037 point.
|