DM i minigolf afholdes i Faxe Ladeplads

Tirsdag 7. juni 2022 kl. 11:22

DM i minigolf afholdes i Faxe Ladeplads
Banen ved Minibyen i Faxe Ladeplads afgør årets Danmarksmesterskab. Privatfoto

Faxe Ladeplads: Lørdag den 11. og søndag den 12. juni samles Danmarks bedste minigolfspillere i Minibyen i Faxe Ladeplads. Her skal de afgøre årets Danmarksmesterskaber.

Lørdag gælder det holdmesterskaber i forskellige kategorier, mens de individuelle mesterskaber skal spilles om søndagen. Det bliver spændende at se, hvor få slag spillerne skal bruge for at komme igennem de 18 huller.

På grund af DM’et er det ikke muligt for andre at spille på banerne. Minibyen er dog åbent, så man har mulighed for at se alle de flotte huse ikke mindst de nye bygninger på Havnen. Samtidig kan man kigge lidt på kampen om DM og se hvor få slag vinderne skal bruge.

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.