Æret være Kennis minde

Onsdag 1. juni 2022 kl. 11:34

Æret være Kennis minde
Mindeord: Det er med et tungt hjerte, at vi må fortælle at Kenni torsdag den 12. maj er afgået ved døden.

Kenni sov ind på hospitalet efter at være faldet om på Århus station. Kenni havde sin bror ved sin side da han sov ind.

Vi, der har haft den store glæde at have haft Kenni på vores hold, står nu tilbage med et tomt hul. Kenni valgte at komme til Team Faxe Håndbold og spille, fra starten af den forgangen sæson, da der ikke var et A-hold mere i AB. Han var altid i et super godt humør og gik til træningen med stort arrangement. Og var et forbillede for mange af vores spillere på Parasport holdet.

Inden Kenni kom til Faxe og spille, trænede han i AB i København, så vi mødtes når der var turneringer og fællestræning. Ditte Laugesen og Peter Lange fik et super venskab med Kenni efter de alle tre var udtaget til Parasport landsholdet i 2019.

Kenni bliver vildt savnet når vi starter op til den nye sæson.
Vores tanker går til Kennis familie, et kæmpe tab for dem, Kenni var kun 33 år, alt for tidlig til at sige farvel.

Æret være Kennis minde

Else Jensen,
Team Faxe Håndbold

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.