Cirkus kommer til byen

Mandag 23. maj 2022 kl. 07:45

Cirkus kommer til byen
Ekstrem cykelakrobatik er blandt de mange underholdende indslag, som Cirkus Baldoni viser frem ved forestillingen i Haslev den 8. juni. PR foto

Cirkus Baldoni kommer til Haslev. Vind billetter til forestillingen på Haslev-Faxe Postens Facebookside.

Haslev: Cirkus Baldoni er på vej til Haslev med et brag af en cirkusfest med titlen “It’s showtime”.

Onsdag den 8. juni klokken 17 gæster Cirkus Baldoni Haslev i teltet, som står ved Sofiendalsvej/Stadionvej.

Cirkus Baldoni fejrer i år 20 år på de danske landeveje og i forestillingen “It’s showtime”, forsøger cirkusset at sammensætte et show, der kan samle hele familien, fremgår det af en pressemeddelelse.

Som de seneste mange år er showet helt uden dyr, men med internationale artister fra stort set hele Europa. Man kan opleve jonglører, sjove klovnerier, ekstrem cykelbalance, og meget mere.

Publikum kan roligt sætte sig tilbage i stolene og lade sig føre ind i en magisk verden. Til dette års fødselsdagsforestilling vil det være en forestilling med gys og gru, morskab og latter, fart og spænding, men også show og dans.

Klovn og Charlie

Publikum får i forestillingen et kærligt gensyn med børneklovnen Allando, og han kommer ikke alene. Han har i årets forestilling helt nye numre på programmet og får følgeskab af en kæmpestor ven.

Til at binde forestillingen sammen har Cirkus Baldoni atter i år allieret sig med showmanden Peter Nørgaard. Han vil sammen med løven Leonardo og hunden Charlie føre publikum sikkert igennem showet.

Man kan reservere, købe billetter og se meget mere på www.baldoni.dk.

Det er også muligt at reservere billetter på telefon 20 86 60 10, hverdage mellem klokken 9 og 14, weekender mellem klokken 11 og 13 samt på cirkuspladsen fra en time før forestillingen.

På Haslev-Faxe Postens Facebookside er der i øvrigt en konkurrence, hvor vi trækker lod om 10 gange to billetter.

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.