Opkræver Faxe Kommune forkert hos de ældre?

Onsdag 10. november 2021 kl. 14:15

Opkræver Faxe Kommune forkert hos de ældre?
Indlæg af:
Jeannie Thorving Hansen (A)
Kandidat til Faxe Byråd, Medlem af Udsatterådet, Folkeoplysningsudvalget og Frivilligt Samråd i Faxe Kommune
Søndre Jernbanevej 12, 2.tv.-01, Haslev


Det er kommet mig for øre, at der igennem de seneste 1,5 år kan være opkrævet forkert betaling hos ældre i Faxe Kommune. Så sent som i perioden fra januar til maj 2021, er der i mindst to tilfælde sendt forkerte regninger til ældre.

Ældre, der har haft en plads på kommunens rehabiliteringspladser, som er blevet genindlagt på sygehus: Derfor har de ikke brugt pladsen på kommunens center, i den tid, de har været tilbage på sygehuset.

Det er naturligvis helt i orden, at borgerne skal betale efter loven for ydelser, de får. Men ydelser, de ikke får, fordi de ikke bruger pladsen, skal de heller ikke opkræves for.

Fejl kan ske, men hvis denne fejl gentages i mange sager, kan det dreje sig om et stort beløb i for meget opkrævet brugerbetaling. Hvad kan man bruge en skattenedsættelse til, hvis man i sidste ende opkræves for meget i brugerbetaling for ydelser, man ikke har benyttet?


© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.