Seriøsitet og ordentlighed

Fredag 8. oktober 2021 kl. 12:02

Seriøsitet og ordentlighed
Indlæg af:
Eli Jacobi Nielsen
Byrådsmedlem, DF, Faxe
Prins Buris Vej 19
4653 Karise


At være uenig i en politisk afgørelse og argumentere imod den er naturligvis helt fair- dette gælder også omfartsvejen ved Haslev.

Problematisk bliver det først når saglige argumenter erstattes med noget der kun kan betegnes som rent nonsens, som det sker i Birgitte Sørensens indlæg på faxenyt.dk d. 7-10.

Konstitueringsaftalen blev indgået i 2017, og ingen udover deltagerne kender forløbet af forhandlingerne i forbindelse hermed, men det kan afsløres at omfartsvejen ikke var et tema. DF bragte forlængelsen af Gisselfeldvej på banen ifm. budgettet for 2019, og forløbet derfra og til i dag er velkendt.

Man kan argumentere for en anden tilgang til kommunens trafikale udfordringer, men at hævde at personlige interesser ligger til grund for projektet med omfartsvejen er både useriøst og faktuelt forkert.

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.