Fupindsamling

Onsdag 29. september 2021 kl. 10:37

Fupindsamling
En udenlandsk mand forsøgte tirsdag kort efter frokost sammen med en udenlandsk kvinde at fuppe sig til kontanter på Vinkældertorvet i Faxe.

Under foregivende af at samle ind til døve prøvede de at lokke penge ud af folk, men en borger fattede mistanke og anmeldte sagen til politiet. "Indsamlerne" forsvandt fra stedet i en udenlandsk sølvgrå stationcar af ukendt mærke.

Husk, at indsamlinger skal være godkendt af Indsamlingsnævnet, og at indsamlerne skal kunne forevise tilladelsen.


© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.