Vinterjakker til helt vandvittige priser

Mandag 27. september 2021 kl. 11:34

Vinterjakker til  helt vandvittige priser
Jo jo, den er god nok. Jens E sælger vinterjakker med helt vilde rabatter nu på torsdag. Arkivfoto: Torkild Svane Kraft

Haslev: Det må da være en fejl, tænkte denne signatur, da han så avisens grafiker lave en annonce, hvor der stod 80% rabat på vinterjakker.

Så derfor blev der ringet til Jens E, indehaver af Sport 24 i Haslev, og han bekræftede, at den var god nok. Du kan købe vinterjakker med rabat på helt op til 80%.

Det sker fra et stort telt på Torvet torsdag den 30. september fra kl. 10 til 17.

- Om foråret opkøber jeg varelagre hos nogle af mine leverandører, og supplerer med jakker fra mine butikker. Derfor kan vi sælge gode og flotte jakker med helt op til 80% i rabat, fortæller Jens E.

Og så tilføjer han, at han også sælger vinterstøvler med helt vilde rabatter, både i butikken på Jernbanegade og i teltet på Torvet - så skal du klædes på til vinteren, er det en god idé at lægge vejen forbi Torvet på torsdag.

Fredag og lørdag har Jens E iøvrigt også lagersalg i et stort telt på torvet i Køge.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.