Ældre Sagen inviterer til vaccination og hygge

Mandag 27. september 2021 kl. 10:15

Ældre Sagen inviterer til vaccination og hygge
Flemming Christiansen håber mange vil kigge indenfor i Kultunatiet i Haslev eller Æblehaven i Faxe
Faxe og Haslev: Fredag den 1. oktober frigives årets influenzavaccine - og Ældre Sagen i Haslev og Faxe tilbyder derfor gratis vaccination på „frigivelsesdagen”.

Flemming Christiansen, der er formand for Ældre Sagen i Faxe, fortæller at man kan blive vaccineret i Kultunariet i Haslev den 1. oktober kl. 10-12.30 og 13-14.30 og i Æblehaven i Faxe kl. 9.30 til 11.30.

- Vi plejer også at have vaccinationssted i Dalgården i Rønnede, men her er der desværre ikke plads i år, men vi håber at man så i stedet vil tage til Haslev eller Faxe, siger Flemming Christiansen.

Det er ikke nødvendigt at bestille tid. Man møder bare op og får sin gratis vaccination som Vaccine Danmark står for.

Når man har fået sit stik byder Ældre Sagen på kaffe og en hyggesnak både i Haslev og i Faxe - og samtidig kan man høre om de mange gode tilbud de to afdelinger af Ældre Sagen har at tilbyde - og det er ganske mange.

Så kig indenfor, få et stik, en kop kaffe og en hyggelig snak med hinanden, og med bestyrelserne for Ældre Sagen i hhv. Faxe og Haslev.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.