Hvad skal der ske i kirken?

Torsdag 16. september 2021 kl. 10:54

Hvad skal der ske i kirken?
Teestrup Kirke

Teestrup kirkes menighedsråd indbyder til det årlige menighedsmøde, hvor der bliver lejlighed til at høre om, spørge til og foreslå nye aktiviteter i kirkens regi.

Det foregår søndag den 19. september i Teestrup Sognegård umiddelbart efter højmessen kl. 10.30.

Programmet bliver følgende: Først skal man have „tanker om teksten”. En aktivitet som man normalt har månedligt i kirken umiddelbart efter gudstjenesten. Her deler man tanker om dagens prædiken eller prædikentekst. Varigheden heraf afhænger af, hvor mange tanker der dukker op.

Dernæst bydes på snitter, øl og vand, inden man fortsætter med at tale om kirkens arbejde i sognet. Der er altså tale om et møde hvor man kan komme med ideer til hvad der skal foregå i og omkring kirken i Teestrup.

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.