Kunst Kaskade udstiller i Faxe Sundhedscenter

Søndag 12. september 2021 kl. 10:33

Kunst Kaskade udstiller i Faxe Sundhedscenter
Kunst Kaskades medlemmer

Fra den 14. september til den 15. november kan man se værker af kunstnergruppen Kunst Kaskade i Faxe Sundhedscenter - og fredag den 17. september kl. 14 afholdes der fernisering, hvor man kan møde kunstnerne.

Kunst Kaskade har eksisteret siden 2018 og består nu af 18 kunstnere, som udfolder sig i billedkunst, keramik, stentøj, silkemaling, filtning og strikkede dyr. Udstillingen i Faxe Sundhedscenter består dog udelukkende af billedkunst.

Kunstnerne bor rundt om i Faxe kommune og formålet med Kunst Kaskade er at man i fællesskab vil styrke kunsten i lokalområdet ved sammen at motivere og inspirere hinanden, samt øge fællesskabet med store fælles udstillinger.

Til ferniseringen den 17. september, er alle velkomne til at se den rige mangfoldighed i billedkunst, som Kunst Kaskades mange medlemmer udstiller. Billederne kan i udstillingsperioden ses i sundhedscenterets åbningstid.

Kunstnerne
Lis Løvdahl Flødig Hansen, Tina Jensen, Jessie Hinløv, Ruth Jensen, Lise Amistad Vestergaard, Birgit Pathuel, Olga Novitskaya-Ravn, Annette Rønnov, Lise Mandrup Andreasen, Pia Teglgaard, Birgitte Drent Sørensen, Jonna Ipsen, Inga Dora Sigurdardottir, Jette Lyngsøe, Tenna Winther, Jeanne Britta, Hanne Winther og Pia Lomholdt.


© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.