Bogart viser stadig film

Fredag 3. september 2021 kl. 15:45

Bogart viser stadig film
„Bogart - Haslev Filmklub” viser smalle film for medlemmerne. PR logo

"Bogart - Haslev Filmklub" viser film igen.

Haslev: Haslev har en lokal filmklub, ”Bogart – Haslev Filmklub”, som har til formål at fremme filminteressen i Haslev og omegn og vise smalle film, der repræsenterer et bredt spektrum af nationaliteter og genrer.

Hver sæson mødes 60-70 medlemmer i Haslev Biograf til en kop kaffe og te, inden filmen begynder.

Filmene er valgt på forhånd, men ofte er anmeldelser og måske premierer først tilgængelige efter valget, så medlemmerne præsenteres for film, de måske ikke ville have været opmærksomme på.

I dag kan næsten alle film kort tid efter premieren streames med eller uden betaling, men biografens intense og dæmpede belysning gør, at film bare bliver en bedre oplevelse end hjemme foran fjernsynet.

Det sociale i at mødes med naboerne, vennerne eller familien eventuelt både før og efter filmen er en vigtig del af samværet med biografbesøget.

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.