Jubilarer på besøg

Mandag 30. august 2021 kl. 08:51

Jubilarer på besøg
Haslev Gymnasium havde besøg af 34 studenterjubilarer, som fejrede 50 års jubilæum. Privat foto

Haslev Gymnasium havde besøg af 34 studenterjubilarer, som fejrede 50 års jubilæum.

Haslev: Lørdag den 28. august havde Haslev Gymnasium besøg af 34 studenterjubilarer, der denne dag fejrede, at det var 50 år siden, de i 1971 blev studenter fra Haslev Gymnasium.

Dagen begyndte på gymnasiet, hvor pædagogisk leder Arn Bjørnsfeldt fortalte om gymnasiets udvikling fra 1971 og til i dag.

Derefter var der rundvisning på skolen og også i den forhenværende kostskoleafdeling, hvor nogle af de gamle kostelever genså deres tidligere værelser.

Jubilarerne har tidligere været samlet til både 25, 30, 40 og 45 års jubilæum.

Dagen sluttede med en middag i Haslev by.

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.