Rundvisning på Permatopia

Torsdag 26. august 2021 kl. 11:45

Rundvisning på Permatopia
Der er rundvisning på Permatopia den 4. september. PR foto

Der er rundvisning på Permatopia.

Karise: Det bæredygtige fællesskab Karise Permatopia, Køgevej 15B arrangerer rundvisning lørdag den 4. september fra klokken 13-14.30.

På dagen kan man opleve, hvordan man kan gøre drømme om bæredygtig livsstil til virkelighed.

Deltagerne får en guidet tur gennem landsbyen og dens historie, hvor borgerne fortæller om boliger, fællesskab, forsyningskredsløb, permakultur pilerensningsanlæg og vindmølle.

Der fortælles om alt, som gør landsbyen bæredygtig.
Man skal huske godt fodtøj til turen.

I forhold til parkering, så når man ankommer til Karise Permatopia, skal man køre ind ad grusvejen ved Køgevej 15B.

Her kan man parkere på parkeringspladsen langs med vejen og op mod gården.

Der er ingen parkering på selve gårdspladsen.

Arrangementet koster 100 kroner for voksne, 75 kroner for studerende og pensionister samt 50 kroner for unge under 18.
Børn under 12 er gratis.

Der betales med MobilePay ved fremmøde.

Tilmelding skal ske på e-mail rundvisningpermatopia@gmail.com.

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.