Kommunemesterskab i petanque - skal du deltage?

Mandag 26. juli 2021 kl. 10:11

Kommunemesterskab i petanque - skal du deltage?
Per Hoxer (nærmest) håber mange har lyst til at deltage i kommunemesterskabet i Petanque. Arkivfoto

Kommunemesterskab i petanque - skal du deltage?
Helt klart, det er den der ligger nærmest... Arkivfoto
Faxe Ladeplads: Petanqueafdelingen i Faxe Ladeplads Idrætsforening inviterer til kommunemesterskab i double søndag den 15. august på banerne bag ved Hylleholthallen på Dannebrogsvej.

Pehr Hoxer, der er formand for petanqueafdelingen, fortæller at alle er velkomne til at deltage i mesterskabet. Eneste to betingelser er at begge spillere på holdet har folkeregisteradresse i Faxe Kommune, og at man er over 15 år.

Kommunemesterskabet har været afviklet i mange år, og er altid et hyggeligt stævne at deltage i med god tid til hyggeligt samvær - selv om man naturligvis kæmper om den endelige sejr der præmieres med en flot pokal sponseret af Faxe Kommune - og oven i købet vil borgmester Ole Vive overrække pokalen til vinderne.

Det koster 60 kr. pr. person at deltage i kommunemesterskabet. Skriv til: pehrhoxer@hotmail.dk. Tilmelding er registreret når man modtager en bekræftelse på mail. Sidste frist for tilmelding er den 1. august.

Samtidig med at man tilmelder sig kommunemesterskabet, kan man bestille en platte med fire stykker lækker smørrebrød til kun 60 kr.

På selve mesterskabsdagen er der indskrivning fra kl. 9.00 og spillene starter kl. 9.45.



© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.