Jeg tror at der er en dybere mening med det hele

Onsdag 28. juli 2021 kl. 14:44

Første stop i turen i den gamle Morris var ved Paraplyen - et sted der betyder rigtig meget for Ole Bjerglund Thomsen. Foto: Torkild Svane Kraft

På tur med Torkild: Morrissen var pakket med kaffe og basser, og blev parkeret foran præstegården i Haslev. Sognepræst Ole Bjerglund Thomsen var inviteret „På tur med Torkild”. Men han var ikke hjemme.

Der gik dog ikke længe før han kom fræsende på sin cykel, med sit lange hår flagrende i vinden. „Undskyld jeg kommer for sent, men der kom lige en der havde behov for en snak” sagde Ole med et stort smil. Og sådan er det jo at være præst. Når nogen har behov for en snak, så tager man den tid der er behov for.

Når man er „På tur med Torkild” bestemmer man hvor vi skal køre hen - nemlig til et sted der betyder meget for „passageren” i den lille Morris Minor Traveller fra 1960.

Vi skal til Paraplyen
- Vi skal ikke særlig langt i første omgang. Vi skal til Paraplyen i Vestergade, sagde Ole Thomsen, og så blev Morrissen startet - og da der var omkring 30 graders varme denne dag, blev bilens aircondition tændt - hvilket vil sige at vinduerne blev rullet ned...

Lidt efter holdt vi ved Paraplyen. Et af de steder der betyder allermest for Ole. Han, og hans kone Gunvor der arbejder i Udenrigsministeriet, kom til Haslev for 13 år siden, og der gik ikke lang tid før Ole kom i bestyrelsen for Paraplyen - eller styregruppen, som man kalder det.

- Og det har jeg været utrolig glad for. Paraplyen udfører et meget vigtigt lokalt arbejde. Det er så vigtigt at vi har et sted som Paraplyen, siger Ole Bjerglund Thomsen.

- Her finder man et frirum, når verden ikke er helt som man kunne ønske sig. Her kan man få hjælp og støtte, og da Paraplyen er en del af KFUMs Sociale Arbejde, så bygger arbejdet på de kristne grundværdier, som siger at vi alle har værdi, vi har alle krav på omsorg og muligheder.

- Det er vigtigt at vi har nogen at læne os op ad, hvis vi i en periode mangler ressourcer til at klare tilværelsen. I Paraplyen er der altid nogen at læne sig op ad. Byen kan slet ikke undvære Paraplyen, siger Ole - og tilføjer at det glæder ham meget, at byens virksomheder, altid har bakket op omkring Paraplyen. Det betyder utroligt meget.

Efter mange år i styregruppen, er Ole nu trådt ud, men han har ikke forladt Paraplyen. Nu kommer han én gang om måneden i „Samtalehjørnet”.

Her mødes brugere og frivillige til kaffe, kage, sang - og en god snak. Ole kommer med et oplæg, som har noget med livet her og nu at gøre. De gode ting. De svære ting.

- Her får vi nogle rigtig gode samtaler. Der er stor åbenhed og deltagelse. Jeg holder rigtig meget af de samtaler, siger Ole.

Og så til Freerslev
Efter et holdt på Vestergade, går turen videre til Freerslev. Mod kirken hvor Ole også er sognepræst. Og smukt tager kirken sig ud, når man drejer ned ad vejen og den smukt knejser på bakketoppen.

- Vi skal ind til højre her, afbrød Ole. Og så blev Morrissen parkeret ved en skovvej, hvor man lidt fremme møder Bregentveds kirkegård hvor flere „Moltker” ligger begravet.

Men det var nu ikke derfor vi skulle gøre holdt her. Det er fordi der jævnligt afholdes vandregudstjenester med Freerslev kirke som udgangspunkt - og så går turen langs marker og i Bregentveds skove, samtidig med at at man får Guds ord med på vejen.

- De gudstjenester holder jeg rigtig meget af, fortæller Ole. Her kommer man hinanden ved - og så møder vi en mand der er ude at gå tur med sin hund. Ham og Ole skal lige have en lille snak, for han havde lige mistet sin svigermor der var „mæt af dage” og tæt på de 100 år.

Det kuperede landskab
Morrissen havde stået i solen så der var varmt, som rigtig varmt, da vi igen satte os ind i den gamle bil, for at køre mod Svenskekløften.

Ole Thomsen er født og opvokset i Spjald i Vestjylland. Der hvor der ikke er én eneste bakke og træerne ligger fladt på jorden på grund af vestenvinden.

- Det er et helt andet landskab her omkring Haslev, og specielt holder jeg meget af området omkring Svenskekløften, siger Ole mens vi med den flettede kurv med kaffe og kage, begiver os til den helt vidunderlige kløft dybt inde i skoven.

- Da Gunvor og jeg kom her til byen tog vi tit her ud. Siden vi fik børn - ægteparret har fire børn i alderen fra 11 til 4 år - er vi kommet her meget tit. Et pragtfuldt sted hvor vi alle kan boltre os i den „farlige” natur, siger Ole, og tilføjer at når de får besøg fra andre steder i landet, så tager de dem næsten altid ud til Svenskekøften.

Men for den lokale præst er Svenskekløften også et sted der giver stof til eftertanke - og det kan man godt forstå når man sidder på en træstamme på et lille plateau.

Til den ene side er der den dybe kløft skabt under istiden, til den anden side en høj skrænt. Mellem de gamle træer titter solens stråler frem. Jo, det er virkelig et sted der nærmest indbyder til en stille stund, hvor man tænker over tilværelsen.

- Ja, det giver stof til eftertanke og ydmyghed. Man kommer til at tænke på „tidens evighed”. På alle dem der er gået forud for os, og dem der vil komme. Og når vi sidder her, er det svært at forestille sig, at alt er tilfældigt. Jeg tror der er en dybere mening med det hele. At Gud har en finger med i spillet, siger Ole.

Det er måske meget naturligt, når han nu er præst. Men faktisk var det at blive præst, ikke det der lå lige for, da han var ung. Han var godt nok FDF’er og i familien gik man jævnligt i kirke, men præst, nej det regnede unge Ole ikke med at blive.

Han har været efterskolelærer og han har læst medievidenskab, men fandt ud af at det ikke var den vej han ville gå, og begyndte derfor at læse teologi - og er nu sognepræst i Haslev og Freerslev.

- Jeg har verdens bedste job, siger Ole mens vi begiver os op ad bakken fra Svenskekløften, for at sætte os ind i den varme Morris, så Ole kan blive afleveret hjemme ved præstegården på Højskolevej i Haslev.

I næse uge er det Jens Hvidemose der er „På tur med Torkild” i den gamle Morris Minor.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.