Katrine Brungaard udstiller i Huset40

Onsdag 2. juni 2021 kl. 11:44

Katrine Brungaard udstiller i Huset40
Katrine Brungaard ved lærredet. Foto: Katrine Brungaard

Katrine Brungaard udstiller i Huset40
Værk af Katrine Brungaard. Foto: Katrine Brungaard
Det er snart længe siden, man sidst har kunnet invitere til en fernisering i Huset40 i Faxe Ladeplads. Men nu sker det igen.

- Det er en glæde for os, at kunne præsentere en fin udstilling i Huset søndag den 6. juni kl. 14-16, oplyser Birgitte Drent Sørensen, fra Huset40 - der ligger på Hovedgaden 40.

Det er kunstneren og fotografen Katrine Brungaard, som viser en fin samling af oliemalerier.

Katrine er 28 år, og udover at fotografere og male, er hun en dygtig tegner. Det var tegnekunsten, som for 3 år siden, gav hende lyst til at male i olie på lærred. Det er mest dyr, planter og mennesker, som finder vej til lærredet. Stilmæssigt blander Katrine det realistiske med det mere løse og abstrakte.

Som fotograf bevæger Katrine sig i naturen, hvor dyr og planter, men også mennesker, indgår i hendes fotokunst.

- Vi håber at se rigtig mange til vores fernisering, men udstillingen kan ses indtil 30. september, når der er arrangementer i Huset40, eller ved henvendelse til mig på tlf. 2035 6093, slutter Birgitte Drent Sørensen.

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.